KVALITET I HØJSÆDET

Høj kvalitet kan være mange ting. For os er det først og fremmest veludført arbejde, overholdte aftaler, fleksibilitet og sikkerhed. Derfor har vi sat en række standarder op, som bygger på OHSAS 18001, således at vi overholder alle krav og instruktioner, og på den måde garanterer veludført arbejde.

OHSAS 18001
OHSAS 18001 er et arbejdsmiljøledelses system som omhandler følgende:

  • Risikoanalyse der kortlægger alle potentielle farer ved virksomhedens processer
  • Hvilke forhold i arbejdsmiljøet der skal holdes øje med
    Hvilke forhold der skal forbedres
  • At sikre, at planer og løfter bliver overholdt
  • At sikre, at der sker løbende forbedringer

At arbejde ud fra OHSAS 18001 styrker virksomheden både internt og eksternt, og har til formål at styre risici og forbedre den fysiske og psykiske arbejdsmiljøpræstation.

Vi vil være en troværdig og pålidelig virksomhed, med glade kunder og motiverede medarbejdere. Derfor arbejder vi aktivt med blandt andet:

Kvalitetssikring
Vi gør en dyd ud af sørge for, at kvaliteten af vores arbejde er i top. Gennem grundig instruktion, detaljerede arbejdsplaner og kvartalsmæssige kvalitetscheck optimerer vi hele tiden vores kvalitetssikring. Hertil kommer uddannelse og træning af medarbejdere i at identificere ”spild” i form af ødelagt udstyr, uhensigtsmæssige processer, vandforbrug, kemikalie- og energiforbrug, samt få udviklet værktøjer til afrapportering af identifikationer, så der vil kunne ske løbende forbedringer.

Fleksibilitet og sikkerhed
For hver kunde har vi etableret et fast afløsningsteam, som herigennem har fået god indsigt i kundens daglige rengøring. Det giver fleksibilitet og sikkerhed for at rengøringsarbejdet altid bliver udført, også i forbindelse med ferie og fridage. Desuden giver vores gennemarbejdede processer sikkerhed for at love og regler bliver overholdt.

Kundetilfredshed
Hos ART Service A/S er kundens tilfredshed af afgørende betydning. Hos os er det nemlig kunden, der definerer, hvad der er tilfredsstillende kvalitet. Vi samler på tilfredse kunder og stræber efter lange kunderelationer, hvoraf flere kunder har fulgt os siden starten i 1994.
Vi fører løbende kundetilfredshedsundersøgelser for at kortlægge og dokumentere vores arbejde. Resultatet af kortlægningen fortæller os, hvordan vores kunder opfatter det udførte arbejde og giver inspiration til eventuelle forbedringer.
ART Service A/S prioriterer veludført arbejde meget højt. Derfor indgår arbejdsmiljøet som en del af det daglige miljøarbejde og vi bestræber os på at skabe et optimalt arbejdsmiljø, da det er forudsætningen for et godt arbejdsresultat.

EN HOLDNING TIL MILJØET

At respektere miljøet og skåne vores omgivelser er ikke kun sund fornuft, men også en god investering i fremtiden. Derfor har vi hos ART Service A/S nogle ganske klare holdninger, når det gælder miljøhensyn.

Klart defineret miljøpolitik
Vi arbejder systematisk med miljøhensyn gennem en klart defineret miljøpolitik og foretager aktivt målinger af væsentlige miljøpåvirkninger på udsatte steder.

Miljøvenlige produkter
Vi anvender kun rengøringsmidler med så lav en miljøbelastning som muligt ved det pågældende arbejdsområde. Vores rengøringsmidler leveres af anerkendte producenter, og er gerne miljømærkede med Svanemærke eller EU-blomst.

Miljøuddannet personale
Hos ART Service A/S fremmer vi aktivt vores ansattes miljøbevidsthed og ansvarsfølelse overfor miljøet gennem uddannelse og træning i brug og dosering af rengøringsmidler. Derudover underviser vi i miljøhensyn gennem ART Skolen®.

SERVICENORMEN

Som virksomhed i Servicebranchens Arbejdsgiverforening overholder vi Servicenormen. Servicenormen er en lang række etiske og praktiske krav, blandt andet kræves der, at alle ansatte løbende bliver uddannet og bliver behandlet med respekt og efter loven.

Desuden kræves der, at der tages hensyn til miljø og arbejdsmiljø, og virksomheden har en mangfoldig og rummelig arbejdsplads. Men Servicenormen stopper ikke her – for ART Service A/S sørger også for, at alle vores underleverandører lever op til de samme skrappe krav.

Med ART Service A/S er du sikret en leverandør, som lever op til Servicenormen, og samtidig en leverandør, som leverer kvalitet og garanti for rene linjer.

Servicenormen sætter bl.a. krav til:

  • Økonomiske attester
  • Kvalitet
  • Miljø
  • Arbejdsmiljø
  • Personalpolitik
  • Uddannelse
  • Underleverandører